Hjem Tilbageblik Kriminalitet i Danmark igennem tiden Bogliste Opskrifter Forretninger i Danmark før 1910
Artikler og Nyheder Links Patricks hjemmeside Lokalhistorie Erindringer Diverse

A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V W  X Y Z  Æ Ø

 
 
Forrige side                        Danmarks ældste forretninger, m.m.                     Næste side
Side 109

BRØDRENE DAHL A/S

 

er et grossistfirma, som forhandler alle artik­ler henhørende under rør-, sanitets- og centralvarmebranchen, alt armatur og andet til­behør til alle arter af vand-, gas- og dampanlæg m. m., entreprenørmateriel og -værk­tøj, tekniske artikler, pumper, metaller o.m.a.


 


                     

               N. S. Dahl                   William Dahl                    Wilh. S. Dahl                    Chr. S. Dahl               

 

 

 

                       

                                     O. L. Olsen                O. V. Rosenquist                   M. C. Dahl

 

 

Firmaet etable­redes af brødrene N. S. Dahl (f. 1840, d. 1916) og William Dahl (f. 1842, d. 1910) og antog navnet "Brødrene Dahl" den 23. dec. 1867.

Det havde loka­ler i Holbergs­gade 2, men måtte allerede 1868 udvide og flyttede til V - ­Voldgade 25, hvor det boede til 1873, da der lejedes nye og større lokaler i Industribygnin­gen, Vesterbroga­de 1.

 


 


Indgangen til udstillingslokalerne

 

Her er fir­maet forblevet siden og er i årenes løb kommet til at spænde over en stadig større del af byg­ningen samtidig med, at lagrene og vareeks­peditionerne efterhånden for hovedpartens vedkommende er flyttet til Amager, hvor firmaet ejer den største del af arealet, som be­grænses af den nye hovedfærdselsåre Vermlandsgade samt Nerikegade og Prags Boule­vard.

Desuden opretholdes et lager i Frihavnen.

 

Nytår 1901 optoges N. S. Dahls sønner, Wilh. S. Dahl (f. 1868, d. 1917) og Chr. S. Dahl (f. 1875), der i nogle år havde arbejdet i firmaet som proku­rister, som kom­pagnoner.

I 1906 overtog de fir­maet, da senior­indehaverne trak sig tilbage.

Ved Wilh. S. Dahls død blev Chr. S. Dahl ene­indehaver indtil 1919, da de da­værende proku­rister O. L. Ol­sen (f. 24. okt. 1875) og O. V. Rosenquist (f. 1880, d. 1929) trådte ind i fir­maet.

Efter O. V. Rosenquists død fortsatte Chr. S. Dahl og O. L. Olsen som indehavere indtil l. jan. 1934, fra hvilken dag firmaet omdannedes til et aktieselskab med en kapital på kr. 4.500.000.

(Fortsættes)

 

Forrige side                                                                                                                Næste side

 

A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V W  X Y Z  Æ Ø

Tilbage